Betingelser og vilkår

Læs venligst disse vilkår og betingelser for brug (“aftale”, ”betingelserne”, “Vilkår og betingelser for brug”) omhyggeligt, før du bruger denne Applikation (”MOOVE”, ”MOOVE Services”) eller hjemmeside/websted (”MOOVE.taxi”).

Denne aftale indeholder de juridisk bindende vilkår og betingelser for dit brug af vores Applikation, websted eller program, samt sub-domæner. Såfremt du ikke ønsker at acceptere betingelserne, kan du ikke benytte MOOVE services.

Betingelserne bliver løbende opdateret, og enhver ændring vil være gyldig fra tidspunktet for offentliggørelsen. Såfremt betingelserne bliver opdateret, kræves det at du accepterer betingelserne på ny, før din fortsatte brug af MOOVE services.

DEFINITIONER
Begrebet ’MOOVE’ refererer til vores service, en Dansk designet App, udviklet af Dantaxi 4×48, registreret på Krogshøjvej 49,  2880 Bagsværd.
Begrebet ’Dig’ eller ’du’, refererer til den individuelle bruger, som benytter MOOVE services gennem vores App.
Begrebet ’Applikation’ eller ’App’, referer til vores produkt, MOOVE Applikationen.

 

KONTI
For at benytte MOOVE App samt MOOVE Services, skal du registrere dig samt vedligeholde en personlig konto. Du skal være mindst 18 år gammel, for at oprette en konto. Kontoregisteringen kræver at du videresender detaljer om din person, herunder dit navn, email-adresse samt telefonnummer, samt minimum een gyldig betalingsmetode, værende enten et kreditkort eller hvis tilgængeligt andre accepterede betalingsløsninger. Du indvilliger i at vedligeholde korrekt og opdaterede informationer i din konti. Undladelse af vedligeholdelse af opdaterede informationer, herunder at have udløbne eller ugyldige betalingsmetoder registreret, kan medføre udelukkelse af din videre brug af MOOVE services. Du er ansvarlig for al aktivitet registreret via din konto, samt at du er lovlig bruger af betalingsmidlet tilknyttet kontoen.

Vi benytter udelukkende dine indtastede informationer til at forbedre vores services, samt optimere betjeningen af den enkelte kunde. Du kan til hver tid, vælge at slette din oprettede konto, herunder al data vi måtte have gemt ang. din brug af MOOVE services, direkte fra dine profilindstillinger i App’en. Grundet lovkrav, er vi dog forpligtet til at opbevare data, bl.a. vedr. den enkelte bestilling, samt data vedr. betalingsmetode m.m., i indeværende år + 5 år.

 

BETALING
Alle konti skal have et gyldigt betalingsmiddel registreret, før bestilling via MOOVE App kan foretages. En fastpris for vores service bliver præsenteret inden bestilling, og ved bestillingen af din MOOVE Service i MOOVE App, indvilliger du i at betale den faste pris for turen, samt evt. valgte tillægsydelser. Betalingen sker via dit registrerede betalingsmiddel, så snart turen er registreret afsluttet. Vi benytter Bambora/ePay, til at opbevare dine kortinformationer sikkert.

Tillæg til kortudbyder for brug af kreditkort tillægges alle bestillinger, iht. gældende satser.

Et forgæves/noshow gebyr på op til 75 DKK kan trækkes fra din registrerede betalingsmetode, hvis du ikke er til stede på din oplyste opsamlingsadresse, og taxien har ventet på dig ved adressen, minimum 5 minutter efter sin ankomst. Du kan afbestille din MOOVE Service til hver tid, helt indtil taxien er fremme på adressen, for at undgå gebyret.

 

SERVICE
MOOVE produktet er et værktøj til at booke en taxi, direkte via MOOVEs systemer og ind i taxierne. Når du booker din service via MOOVE, finder vores software en licenseret taxi i nærheden af dig, og sender den til din ønskede opsamlingsadresse. Chaufføren vil, via MOOVE App’en, informere dig løbende på sin vej til dig, og kan både benytte push-beskeder, SMS-beskeder samt telefonopkald for at opdatere dig ang. hans nuværende position, samt anden relevant info vedrørende din bestilling, indtil turen er endeligt afsluttet.

Når du bestiller I MOOVE App’en, udregnes en rute fra din opsamlingsadresse(A) til destinationen(B), samt evt. viapunkter (C), som opgivet i MOOVE App’en. Der udregnes altid en fast pris for ydelsen. Prisen bliver udregnet, via ”Google Maps” service, og baseres på den til hver tid optimale rute mellem (A) og (B), af mulighederne returneret fra Google,. Prisen består af et startgebyr, en pris pr. km. som distancen af Google Maps udregnes til, samt en pris pr. minut rejsen forventes at ville tage fra (A) til (B), samt evt. tilføjede viapunkter (C). Tilkøb af ydelser i MOOVE, f.eks. cykel, ventetid eller lignende, afregnes til de til hver tid gældende priser, som beskrevet i MOOVE App’en.

Du accepterer ved din registrering i MOOVE App’en, at MOOVE må kontakte dig pr. telefon, email og/eller push beskeder, i tilfælde af din booking ikke forløber som forventet, eller i tilfælde af vores kundecenter finder uregelmæssigheder eller fejl i forbindelse med bestillingsprocessen, betaling, køreturen eller lignende. Herudover må MOOVE kontakte dig per telefon, email og/eller push beskeder, i tilfælde af spørgsmål vedr. din konkrete tur med MOOVE, eller videre brug af MOOVE services, samt for direkte markedsføring fra MOOVE eller Dantaxi 4×48. Dine kontaktinformationer vil aldrig videresælges eller videregives til tredjepart, opbevares krypteret, og kan kun tilgås af MOOVE’s udviklere og administrative personale.

Du kan til hver tid trække din accept tilbage, ved at slette din brugerkonto, direkte fra App’en.

MOOVE er ikke ansvarlige for direkte eller indirekte tab, som følge af brug af MOOVE’s tjenester.

GOOGLE ANALYTICS

MOOVE anvender Googles analyseværktøj, for at forbedre vores produkt.

 

TEKNISK SUPPORT
MOOVE er ikke forpligtet til at yde teknisk support for brug eller installation af MOOVE App, men vil så vidt muligt forsøge at afhjælpe ethvert problem der evt. kan opstå, som følge af brugen af vores service.